Halvmaraton og ande opplevelser

Projekt

Efter en stille periode er projektet endelig kommet i gang og vi har haft vores første officielle møder med vores samarbejdspartnere APDC (Association of Parents with Different-Abled Children).

I forbindelse med et møde, havde jeg en præsentation om korruption, prosjektlederen havde en præsentation om NLM Mongoliet og projektet og APDC fortalte om, hvordan de startede og om deres vision fremover.

Vi havde tre gode dage sammen og fik delt ønsker og tanker om, hvordan vi vil arbejde sammen om at støtte børn med funktionsnedsættelse, og deres forældre fremover. Nu kan vi endelig planlægge nogle uger, måske måneder frem, selv om der stadig er en udfordring på grund af Covid-19, men det er godt at komme i gang.

Amerikanske pandekager

Som udlænding bliver man spurgt om hjælp til mange sjove ting. Det sidste jeg blev spurgt om var, at vise en veninde fra kirken, hvordan man laver amerikanske pandekager. Det sagde jeg selvfølgelig ikke nej til.

Så en søndag efter gudstjeneste gik vi i gang. Den første portion blev ikke god i det hele taget! Vi blev enige om, at det var fordi at jogurten var for gammel, så min veninde sendte sin datter ud at købe en ny og så var det bare om at prøve igen. Denne gang lykkedes det og de var velfornøjet. Det bliver spændende at se, hvad det næste projekt bliver.

To bryllupper

For nogle uger siden fik vi lov til at opleve et mongolsk bryllup. Silas blev bedt om at være fotograf, både før bryllupet og på selve bryllupsdagen. Derfor blev vi som familie inviteret med, selv om vi ikke kender brudeparret.

Brudgommen er præst i en menighed i Darkhan, som er nord for Ulaanbaatar og er en god ven af David Olson. Brudeparret havde valgt at blive viet af en at præsterne her i Khovd, siden det er her de kommer fra.

Det er et kæmpe vidnesbyrd for de lokale her, at de vælger at have et utraditionelt bryllup. Der er nogle i familien som ikke er kristne. Så det var fantastisk, at få lov til at være en del af det.

I Mongoliet ved man aldrig, hvad der kommer til at ske og det er ikke let at planlægge noget 100 %. Det kan være ret så frustrerende, men samtidig også spændende og interessant.

Dagen efter det mongolske bryllup, var vi nemlig inviteret ud til en landsby en times kørsel fra Khovd for at være sammen med nogle unge kristne. Jeg havde bagt to kager til at have med.

Sent aftenen inden, fik vi at vide, at i stedet for at mødes med de unge, var vi blevet inviteret hjem til en dame vi har mødt et par gange, hvis datter var blevet gift dagen før.

Brylluppet havde været et traditionelt kasakkisk bryllup (resten af familien er ikke kristne) og derfor ønskede familien, at invitere os sammen med andre fra kirken hjem til dem for at spise, snakke, bede og synge. Jeg havde allerede bagt to kager, så de blev bare en del af vores bryllupsgave. Et dejligt besøg og flot at få lov til at bede for brudeparret og lægge deres fremtid i Guds hænder.

Halvmarathon

Sidste år begyndte jeg at løbe og i år var mit mål at komme op på 10 km. I maj måned arrangerede NLM Norge “Hele NLM løper” og vi i Mongoliet ville også gerne løbe med og støtte NLM, så vi løb en maraton, som stafet. Efter det fik jeg blod på tanden og nåede så mit mål, 10 km!

Jeg spurgte Silas om vi ikke skulle løbe en halvmaraton. Jo, det var han med på. Vi satte ikke dato på, fordi vi tænkte at det måtte vi lige træne til, så måske engang til efteråret. Men så lige pludselig, en helt almindelig onsdag formiddag, besluttede vi os at tage afsted.

Jeg var spændt, men samtidig lidt skeptisk, om vi nu skulle klare det. Til vores store overraskelse, nåede vi målet to timer og 16 min senere! 21,1 km. En fantastisk følelse. Tænk at nå det mål man har trænet til og forberedt sig på! Og så er det bare så utrolig flot at løbe i den fantastiske natur vi er velsignet med her i Mongoliet.

Det er dejligt at nå et mål man har sat sig. Må Gud give os styrke til at nå vores endelige mål, nemlig Himlen.

"Men vort borgeskab er i himlene; derfra venter vi også Herren Jesus Kristus som frelser."

Filipperbrevet 3.20